FOTOGRUPPEN HELIOS
Copyright © 2015 Leon Gyldmark
Lidt historik om min familiemæsige baggrund
Oskar
Leonard, Hugo og Sven, Gyldmarktrioen
Oskar Nielsen, (1858 - 1926) skuespiller, bugtaler m.m. har medvirket i flere gamle stumfilm og optrådte hovedsagelig på det gamle Nørrebros teater. Den sidste del af arbejdslivet var han ansat som portner ved Det kgl. Teater.
Han blev far til en lang række børn, hvoraf de mest kendte var
Oskar, Hugo og Sven.
Oskar Kristian Gyldmark, (1893 - 1977) komponist, organist og korleder. Tog navneforandring til Gyldmark sammen med sin bror Leonard der var violinist. Hugo og Sven fulgte senere efter.
Mest kendt for sine mange sangkompositioner samt flere orgel- og orkesterværker. "Danmark for folket, Det er norden der løfter sin pande m.fl." Han startede sit virke som koncertorganist og koncerterede sammen med kammersangeren Emil Holm (Statsradiofoniens første leder). Efterfølgende fastansættelse som organist ved Københavns kommunes begravelsesvæsen 1921-66.
Se desuden: Komponistbasen.
Blev far til tre børn, en pige og to drenge, hvoraf jeg er den ene.
Hugo Gotfred Skovgaard Gyldmark, (1899 - 1972) komponist og orkesterleder under navnet Sid Merriman. Uddannet cellist og gik senere over til kontrabas. Hans orkester spillede jævnligt ved radioens middagskoncerter, og han komponerede gennem årene en hel del populære melodier. (Ave Maria...m.fl.)
Blev far til en pige.
Sven Rudolf Sidenius Gyldmark, (1904 - 1981) komponist og pianist. Dannede sammen med brødrene Leonard og Hugo datidens kendte Gyldmark Trio. Mest kendt for sit virke inden for revy og spillefilm. (Som et lille kuriosum kan det nævnes, at han i filmen Ved Kongelunden anvender Hugos orkester i scenen på kroen og i filmen Næsbygårds arving lader han min far Oskar præludere på orgel i filmens indledning).
Blev far til to piger.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
En naturlig del af livet i en musikerfamilie er selvfølgelig musikken. Min bror var i mange år solohornist i Sjællands Symfoniorkester. Jeg spillede selv klarinet og klaver, men ikke som professionel. Vi har begge dyrket fotografiet i mange år, min bror i en periode som professionel, og jeg selv på det rent hobbybetonede med lejlighedsvise bestillingsopgaver som bryllupsfotografering m.m.. Vi repræsenterede, sammen med nogle få venner, grundstammen i Fotogruppen Helios. Jeg er pensionist idag, og dyrker nu musikken på det mere lyttende plan. Desuden er der jo blevet mere tid til den anden store interesse, nemlig fotograferingen.